Tell Me Raven - Jørgen Johansen - Skibsladner

Forsiden | Præsentation | Billeder | Skibsladner | Tell me raven | Drømme | Lyrik | Kontakt mig



English translation available click here

I den nordiske mytologi findes både forklaringer om naturfænomenerne og visioner, drømme, der kan gøre tilværelsen lettere. I gudernes verden kan alle menneskenes drømme realiseres.

Skibladner er en drøm om et befordringsmiddel for guder. Saxo fortæller, at Skibladner blev lavet af dværgene, som kunne alle håndværk. Skabelsen af dette vidunderlige befordringsmiddel foregår inde i et bjerg, hvor også Thors hammer og guldringen Draupner og de andre sådanne herligheder blev skabt. Hverken guder eller da slet ikke mennesker kunne se på, når dværgene arbejdede. Inde i bjergets huler, bag tykke vægge, blev skibladner skabt. Hvilket vidunder. Det kunne være i en skindpose.Når det blev foldet ud, kunne det både køre, sejle og flyve, hvorhen guderne ønskede i Verden. Overalt kunne guderne komme med skibladner, og det gik hurtigt. Der var tillige intet besvær med som f.eks. med Thors vogn og bukkene, der skulle spændes for og af og fodres m.v. Med et var man fremme,og så var skindposen spændt på bæltet på samme måde som den kniv, man bar der og brugte tit. Hvad du har på dig, kan du håndtere. Tre i en. 

Hvordan vore forfædre har forestillet sig udseendet af dette multi - transportmiddel er ikke til at vide. Min model på billedet, 1:10, skulle blive 12 m i længden og udføres i 8 mm jernplade. Vingerne skulle udføres i støbt bronze , og hjulene, betonrør, som fyldes med beton. Vore forfædres drøm og forestilling om skibladner ved vi ikke meget om; men det er en kendsgerning, at drømmen i dag er gyldig virkelighed. I dag er det muligt for ethvert menneske at komme til et hvilke som helst sted på Jorden. Både fysisk, men også ved hjælp af vore moderne elektroniske midler, computeren, er vi i stand til at kommunikere med hinanden overalt i Verden. Dette indebærer, at det globale samfund er en realitet, at alle folk i Verden må bære ansvar for, at vi alle kan opretholde en eksistens på vores fælles klode, Jorden. 

Vi er med de moderne kommunikationsmidler indgået i et verdensomspændende fællesskab, det globale fællesskabs samfund.




Copyright Jørgen Johansen 1999-2006